Jeg har længe kendt til princippet om at spejle printet. Man fordeler planter på den ene halvdel af stoffet, og lægger derefter den anden indover, ruller det hele sammen, og koger det, så man derved får en spejling, hvor planterne/ bladene afgiver farve fra begge sider.
Der har været andre ting jeg har været nysgerrig på, men nu skulle det lige prøves, det blev til et mix, af tørrede og friske planter. Det er ret spændende at finde ud af hvordan de enkelte blades print ser ud, på for og bagside af bladet.

Jeg prøvede lige en gang mere, men jeg havde lige glemt at tage højde for, “varmen” hvilket betød at stoffet var nået at miste meget fugtighed inden indrulningen. Så selvom jeg gav det ekstra kogetid i damp, så fik jeg disse usædvanlige svage, blege print.